()

Hvem ville du glæde, hvis du vandt?

Det spørgsmål fik 166 mennesker en særlig mulighed for at besvare i 2016. De er hver og en blevet millionærer i løbet af 2016 på enten Lotto, Onsdags Lotto, Eurojackpot, Keno eller et af Quicks skrabelodder.

Deres gevinster strækker sig fra 1 million kroner til 140 millioner kroner, og vinderne er både lige så forskellige fra hinanden – og lige så ens – som dig og mig.

Men selvom man ikke blev millionær i løbet af 2016, har masser af spillere haft gode muligheder for at glæde sig selv og andre med en gevinst. I gennemsnit vandt 130.000 danskere en gevinst om ugen på et af lotterispillene i 2016, og 56 Lottospillere blev millionærer gennem Lottos millionærgaranti, der hver uge trækker lod om en ekstra million på en af ugens Lottokuponer, der har fire rigtige eller mere.

Rigtig mange mennesker fik også mulighed for at fortælle, hvem de ville glæde på Danske Spils sociale medier, og for Tobias, Anemone og Katcha blev muligheden for at glæde en, de holder af, opfyldt i 2016, og forhåbentlig får mange flere muligheden i 2017.

()

Et år fuld af apps i Danske Licens Spil

2016 var året, hvor Danske Licens Spil for alvor blev mobile.

Kort før EM i fodbold i juni kom Oddset Native app på gaden. En Oddset-app udviklet særligt til mobilen, hvor der er tænkt på spillerne i alle dele af udviklingen. Spillerne har taget rigtig godt imod den nye Oddset-app. Mere end 60.000 har allerede downloadet den, og ved årets udgang blev ca. 10 pct. af alle odds spillet via den nye app. App’en udvikles løbende, og siden lanceringen er der kommet et touch ID og flere nye funktioner til, så også Oddset-app’en er klar til 2017.

Et andet hæderkronet papirspil fik også ny digitalt liv i 2016. Den klassiske Oddset-kupon sprang ud som app, da Kuponspils-app’en blev lanceret i efteråret. Papirkuponen er ikke forsvundet fra butikkerne, og Kuponspils-app’en er et alternativ, der giver spillerne større frihed til at udfylde
deres kupon.

Med appen kan man udfylde sin kupon i bussen, i byen eller i butikken, ”viske ud” og ændre sine væddemål helt uden brug af viskelæder, inden man tager forbi forhandlerne for at få spillet sin kupon. I stedet for sin papirkupon får man scannet sin digitale kupon i butikken. App’en kombinerer butik med mobil, og den blev lanceret i samarbejde med en række af Danske Spil forhandlere. Både spillere og forhandlere har taget godt imod Kuponspilsapp’en, der passer godt ind butikkerne med resten af Danske Spils produkter.

()

Påsken har fået en ny tradition

Påske er som regel lig med påskeæg, påskefrokoster og gækkebreve, og i Danske Spil er vi glade for at levere produkter, som skriver sig ind som traditioner hos danskerne.

Derfor blev 2016 også året, hvor Quick lancerede en ny tradition. Nemlig Quick Påskeskrab. Op til Påske indgik Danske Lotteri Spil et samarbejde med PostNord, så man kunne sende et gækkebrev gratis til en, man holder af. Blev gækkebrevet ikke gættet, har man, som tradition byder, gjort sig fortjent til et påskeæg, og her tilbød Quick et nyt alternativt påskeæg for voksne:
Quick Påskeskrab.

Quick Påskeskrab er en ny tradition, som ligger på linje med sin storebror Quick Skrabejulekalenderen, som i 2016 kørte for 23. år i træk. 2016 var også et særdeles godt år for julekalenderen, hvor vi for første gang i fire år kunne melde vores oplag på 2,5 mio. eksemplarer udsolgt fra lageret i starten af december, og hvor medierne kørte efterlysninger på vinderne, der for en gang skyld ikke havde skrabet foran.

()

Et år med omsætnings- og deltagerrekord i Swush.com

2016 har på alle måder været et rekordår for spilfirmaet Swush.com.

I forbindelse med EM i fodbold i juni 2016 havde Swush.com deltagerrekord. Flere end 200.000 deltagere satte deres eget drømmehold og konkurrerede om at blive EM’s bedste sofamanager. Deltagerne i EM-spillet var meget engagerede og brugte tilsammen mere end 100 år på at sætte deres hold.

Swush.com lancerede også et nyt spilprodukt i 2016 kaldet Lynholdet. Det er daglige managerspil, hvor deltagerne stiller et virtuelt hold og dyster på point, der svarer til spillernes virkelige præstationer, ligesom man gør på Holdet.dk. Forskellen er, at det er daglige managerspil om kontante præmier, hvor deltagerne køber sig ind i puljer for et indskud. Lynholdet.dk har allerede udbetalt gevinster for mere end 1 mio. kr. til danske managers.

Flere kunder på de eksisterende spil og udviklingen af nye spil kan ses på Swush.coms bundlinje, og virksomheden går ud af 2016 med en omsætningsrekord på 13.956.460 kroner.

I 2015 købte Danske Licens Spil 60 pct. af Swush.com.

()

På vej fra analog til digital virksomhed

Der er optimisme og fremgang at spore hos Elite Gaming, der går ud af året med et lille overskud. Optimismen skyldes i høj grad, at virksomheden er kommet ud på den anden side af deres sammenstød med tv-programmet Operation X.

Alle sager omkring programmet er afsluttet og vundet af Elite Gaming, der nu kan se kapitlet som afsluttet. Det samme gælder Elite Gamings tilbagebetaling af udlodningsmidler til SKAT.

Elite Gaming har brugt 2016 på at starte nyt og komme videre, og det er i høj grad lykkes for dem. Virksomheden har sat rejsen i gang fra analog til digital virksomhed. De har fået godkendt en ny digital automat kaldet Fortuna Games. Den er sat i test og viser meget positive takter på markedet. Med ny teknologi indfører Elite Gaming en fremtidssikring af spil på automater på det landbaserede marked. Målet er at øge antallet af kunder, og det skal ske gennem nye automater, ny teknologi og en anden måde at afvikle spil på.

Som en del af denne rejse starter Elite Gaming en fysisk rejse i 2017, hvor de skifter hovedsædet i Brøndby ud med et nyt domicil i Midtjylland. Det sker som et led i Elite Gamings projekt ’Ny Start’, der danner grobund for virksomhedens nye vækststrategi. Flytningen sker i foråret 2017.

()

De skøre, skæve og fantasifulde ideer i året, der gik

Kan man blive Danmarksmester i Yatzy? Ja, det kan man.

En heldig og dygtig spiller vandt titlen, da Danske Licens Spil i 2016 afholdte det første fysiske Danmarksmesterskab i Yatzy. De sidste to år har man kunne spille med om DM-titlen på spillesiden Zezam, men i 2016 blev det fysiske mesterskab afholdt på Casino Munkebo i Vejle. Det var en succes, og en ny mesterskabstradition er skabt.

Et andet storhittende spil var oddsene på Dronningens nytårstale. Det er andet år i træk, at Danske Spil udbød odds på talen, og danskerne var vilde med det. På kun et år var antallet af spil på talen vækstet med 370 pct. i forhold til 2015.

Brace yourself – Odds are coming. Sådan skrev Oddset på sin Facebookside med reference til den storhittende TV-serie Game of Thrones, og det var lige, hvad der gjorde. For første gang nogensinde satte Danske Spil odds på serien med drager og de syv kongeriger. Oddsene hittede hos kunderne, og ud af alle de kunder, der spillede på TV-serien, var 25 pct. nye kunder hos Danske Spil.

()

En fødselsdag og masser af nye Casinospil

2016 er ikke gået stille for sig på Danske Spils Casinoplatforme. Faktisk har nyhederne nærmest stået i kø til Casino, Zezam,
Spillehjørnet og Vegas.

Hele 70 nye spil er kommet til på de fire platforme, og der har været nye spil for enhver smag. De 70 nye spil kommer fra otte forskellige leverandører, og vidner om, at koden i samarbejdet mellem Danske Spil og vores casinoleverandører nu er knækket. To af de nye spilleautomater er leveret af det delviste Danske Spil-ejede CEGO, og er specielt designet til Danske Spil – til glæde for både kunder, Danske Spil og CEGO.

Danske Spils hyggecasino Vegas kunne i 2016 fejre 1 års fødselsdag. Den unge fødselar har på bare et år skabet et univers fyldt med små, sjove spil og gratis opgaver, der tilsammen giver kunderne Danmarks hyggeligste casino. Det har spillerne taget godt imod, og hver uge kommer nye spillere til for at hygge sig
på Vegas.

()

Lotto stiger fortsat

2015 var året, hvor talspilskurven blev knækket, og hvor vi for første gang i flere år oplevede en fremgang i talspillene. Derfor kunne 2016 være blevet det
svære efterfølgningsår.

Men i stedet blev det året, hvor den ene kæmpepulje afløste den anden. Det lykkedes at holde væksten og slutte året af med en samlet vækst på 4,9 procent på både Lotto, Onsdags Lotto og Eurojackpot-spillene.

Væksten var godt hjulpet på vej af en samlet pulje på 802 millioner kroner på alle talspillene i slutningen af juli, ligesom en heldig vinder fra Vejle vandt årets største gevinst på 140 millioner kroner i august.

Lottomillionæren fra Vejle var ikke den eneste store ting, der skete for Lotto, og som havde indflydelse på, at talspillene fortsat voksede. Lotto satte fokus på at glæde andre, og igangsatte kampagnen ’Hvem ville du glæde, hvis du vandt?’ med Tobias og Anemone, der fortalte, hvordan de ville glæde henholdsvis deres far og morfar, hvis de vandt.

()

1,1 milliarder kroner til alle mulige og umulige projekter

Hvad har løbetræning for blinde, bigårde til børn, pindsvinevenner, julemærkehjem og mandehørm til fælles? Udlodningsmidler.

Sidste år bidrog Danske Spils lotterier med 1,1 milliarder kroner til alle mulige og umulige kultur- og idrætsprojekter. Nu synes du måske, vi er lidt selvglade – men det kan du selv være. For dem, der ejer Danske Spil, er nemlig dig og mig.

Danske Spil er sat i verden for at tjene penge til Danmarks sport- og foreningsliv. Vi startede i 1948, og gennem alle årene er overskuddet gennem udlodningsmidlerne blevet uddelt til en lang række gode formål lige fra hjælp til julemærkehjem til støtte af elitesport. Vi er sat i verden for både at skabe underholdning og midler til Danmark. Vi er stolte af, at vores overskud går tilbage til samfundet.

Danske Spil afleverer i dag dele af sit overskud til seks forskellige ministerier efter en lovbestemt fordelingsnøgle.

Det bliver til mere end 3 millioner kroner hver evig eneste dag. Resten af Danske Spils overskud går til statskassen og bidrager til vores alle sammens velfærd.

Så vi siger 1,1 milliarder gange tak.

()

CEGO laver spil til både ind- og udland

Der har været fuld fart på CEGO i 2016. Med deres onlinecasino side Spilnu.dk og casual gamingsiden Komogvind.dk, som CEGO selv udvikler spillemaskiner og spil til, har de i 2016 haft et BSI på 186 mio. kr. Det er en stigning på 22 mio. kr. i forhold til 2015, og dermed forsætter virksomheden med at vækste igen
i år.

CEGO har i løbet af 2016 ikke bare udviklet spil til deres egne platforme, men har igen i 2016 udviklet flere spil til www.danskespil.dk’s Casino Spillehjørnet. Dermed er det gode samarbejde mellem medarbejderne i CEGO og i Danske Spil forsat ind i det andet år, efter Danske Spil købte 60 pct. af CEGO.

2016 har også budt på udvikling i Magnet Gaming, som er CEGO's datterselskab, der udbyder en del af virksomhedens spil til udenlandske spiludbydere og udenlandske platforme. Ved udgangen af 2016 havde Magnet Gaming udviklet 15 spil til det udenlandske marked.

()